Det irakiske Abu Dhabi-tv viste mandag optagelser af to mænd, som det hævdede var identiske med piloterne fra to amerikanske Apache-helikoptere, der ifølge irakerne blev skudt ned over Irak tidligere mandag ud for Karbala, cirka ti kilometer syd for Bagdad. Irakisk tv viste tidligere mandag billeder af den ene helikopter, og fremviste desuden to hjelme, som angiveligt tilhørte to piloter. Den amerikanske centralkommando bekræftede senere kun, at en helikopter var forulykket, men afviste, at den skulle være skudt ned af irakiske bønder, som det blev sagt på irakisk tv. Den amerikanske militærledelse indrømmede, at to piloter savnedes. Mændene blev vist på tv i fire til fem minutter, mens de sad og drak te. Ingen af dem sagde noget på videooptagelsen, og de blev heller ikke interviewet. Mændene så ikke ud til at være såret. Det irakiske tv viste de to mænds identitetspapirer samt en samling af kreditkort og et kørekort fra Texas. Krigsfanger på tv søndag Søndag viste irakisk tv videooptagelser af mindst fire lig og fem krigsfanger, som ifølge Irak alle var amerikanere, der var blevet pågrebet under kampe nær Nassiriya. Der var tale om de første tilfangetagne amerikanere, siden de amerikansk-ledede styrker indledte angrebet på Irak for fire dage siden. Brud på Geneve-konventionerne USAs forsvarsminister, Donald Rumsfeld, sagde, at videoen med de angiveligt amerikanske krigsfanger repræsenterer et brud på Geneve-konventionerne. Den Internationale Røde Kors Komité, der overvåger, at krigens love overholdes, betegner det også som et brud på Geneve-konventionerne, at krigsfangerne blev fremvist på tv og afhørt. Røde Kors forventer meget snart at få lov at besøge krigsfangerne. USA's præsident, George Bush, sagde, at han forventer, at amerikanske krigsfanger vil blive behandlet humant.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00





























