Reportage: Mens Bagdad endnu var rolig

Bagdad vågnede fredag op efter næsten et døgn 'under jorden'. Dagen blev indledt af mullahernes indkaldelse til fredagsbøn - ikke af bomber som morgenen før. Lige efter solopgang kan man høre Bagdads sædvanlige morgensymfoni: chauffører som trykker hornet i bund, busser der snegler sig af sted, folk på vakkelvorne cykler og i klikkende sko på vej til deres daglige ærinder. Bortset fra at bilkøerne ikke vokser til de helt samme dimensioner som ellers, er dagen som enhver anden forårsdag i Bagdad: solrig og summende. Butikker er lukkede Det er som om, folk vil glemme dét, de ved kommer på et tidspunkt: Amerikanernes store angreb. Der er et myldrende liv på markederne, men der er alligevel noget, der tyder på, at flere bomber truer: udvalget af varer. Mens de fleste butikker er lukkede, står der række efter række med sælgere bag små borde og ved biler. En mand har tre varer: batterier, lommelygter og stearinlys. En anden har petroleumslamper, genopladelige lamper og primusser. En tredje har kun én vare: tyk, brun tape til vinduer. Mændene på gaden tjener gode penge. Prisen på batterier er tredoblet.Gadesælgerne har overtaget det meste af handlen i Bagdad. En af dem sælger genopladelige lamper af mærket 'Bazooka'. 'Dit våben mod mørket', lyder reklamen for den kinesiske lampe.»Normalt sælger jeg et par stykker om måneden. Nu har jeg solgt 120 på tre dage«, siger Sami. Grunden til den store stigning i salget af lygter og batterier er, at Bagdads indbyggere er bange for, at bombningerne vil blive rettet mod landets elværker. Meninger om Bush »Bush siger, at han vil befri os«, siger en mand forarget. »Han siger, at han vil besætte landet af humanitære grunde. Hvorfor truer han os så med bomber, som dræber og lemlæster, og ved at gøre dagene vanskelige at komme igennem: uden strøm, uden vand«. Der er mange, der vil sige deres mening om Bush og bomberne denne fredag, hvor mange indbyggere igen har vovet sig ud på gaden. »Han bomber nok ikke i dag«, siger en mand. »Man kan ikke bombe på en fredag«, fastslår han. »Så demonstrerer Bush, at han ikke respekterer muslimer, og det betyder, at han heller ikke respekterer kristne. Vi har jo samme gud, og han har bedt os om at holde hviledagen hellig, så på fredage og søndage kommer der ingen bomber«, siger han skråsikkert. »Bush er ligeglad«, mener en anden. »Han er ateist, ellers kunne han ikke gøre noget så frygteligt som det, han planlægger at gøre imod os«. På fuglemarkedet på den anden side af gaden er der også stor aktivitet. Duer, falke, papegøjer og sjældne irakiske fugle synger og kvidrer i solen. Kadim er frivillig soldat for Baathpartiet. Han sælger fugle om dagen og patruljerer i gaderne om natten. »Så trækker jeg i uniformen, henter mit gevær og går derhen, hvor jeg får besked på at gå hen. Jeg skal ud igen i nat«. Travle brandfolk Lige ved siden af markedet ligger områdets brandstation. »Vi slukkede branden ved planlægningsministeriet. Jeg har aldrig set så store flammer«, siger en brandmand. Han når ikke at sige mere, før vi bliver vist bort fra området. Brandchefen genner os væk. På et gadehjørne i nærheden ligger restauranten El Meida. Her serveres grillet kylling og kebab ved hvide plastikborde. Der er lang kø ved grillen. »Jeg har købt flere hundrede kg kylling«, siger indehaveren Isam. »Jeg har tænkt mig at holde åbent, uanset hvad der sker. I nat havde jeg åbent til midnat. Jeg stod udenfor og så bomberne falde. Jeg nægter at give op«, siger ejeren, som indrømmer, at han tjener gode penge nu. De fleste andre steder er nemlig lukkede. »Jeg er desværre for gammel til at deltage i krigen«, siger Isam. »Min udfordring til amerikanerne bliver derfor at holde butikken åben uanset hvad. Jeg foragter amerikanerne, de er lige så dumme som deres film. Der findes ikke noget ægte i dem, alt er løgn. Jeg tror, at det store angreb kommer i nat«, siger Isam. »Jeg kan mærke det, men vi skal være stærke. Når mørket falder på, kommer bomberne igen. Så står jeg her og griller kylling«. Reportagen er skrevet en time før gårsdagens store angreb på Bagdad.