To missiler er faldet i det sydvestlige Iran nær grænsen mod Irak, meddeler landets officielle nyhedsbureau IRNA. Bureauet skriver videre, at amerikanske og britiske fly ulovligt har overfløjet Irans luftrum flere gange både i går og i dag i forbindelse med operationer over det sydlige Irak. Hverken amerikansk eller britisk militær har kommenteret. Regeringskilder og vidner meddelte i går til det britiske nyhedsbureau Reuters, at en raket havde ramt et depot ved et olieraffinaderi i byen Abadan godt 50 kilometer øst for Iraks næststørste by Basra. To skal være blevet såret.
Iran ramt af to missiler
Lyt til artiklen