Den hidtil ukendte lungesygdom SARS (alvorlig akut åndedræts syndrom), der siden februar har kostet ni mennesker livet i Asien og Canada, har muligvis spredt sig til Både Norge, England og Slovenien. Indtil mandag var det eneste registrerede tilfælde af SARS i Europa en gennemrejsende læge, der er blevet isoleret i Frankfurt i Tyskland. Det norske par behandles foreløbigt med antibiotika i deres hjem indtil en sikker diagnose kan stilles. »Det er jo umuligt at vide om folk har SARS Der er ingen prøve, som kan bekræfte eller afkræfte et SARS-tilfælde. Der har været en håndfuld tilfælde af SARS i Singapore, og dette par har været der i nogle få dage«, siger epidemi- og overlæge ved folkesygehuset i Haugesund Lars Holst-Larsen til den norske avis Aftenpostens netudgave. Isoleret i England I England bekræfter landets helsedirektør Liam Donaldson overfor BBC, at en person, som ankom med fly fra Hongkong i går er isoleret på grund af frygt for SARS. »Jeg kan bekræfte, at vi har isoleret en person, som kom med fly fra Hongkong i søndags. Vi har mistanke om at personen er smittet med SARS-syndromet«, siger han. FN's Verdenssundhedsorganisation WHO har netop i dag iværksat et internationalt samarbejde mellem 11 laboratorier i 10 forskellige lande med henblik på at udvikle en sikker metode til at diagnosticere sygdommen og finde en behandling. SARS begynder med influenzalignende symptomer som hoste, åndenød, muskelsmerter og høj feber. I onsdags fik stigningen i tilfælde af SARS WHO til at slå global alarm for første gang siden en formodet pestepidemi i Indien for ti år siden. I Hongkong fordobledes antallet af smittede til 83 tilfælde mandag fra kun 42 i søndags.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Susan Knorrenborg
Konservativ historiker om danskhedsdebatten: Gift bliver downloadet til let påvirkelige unge menneskers sind i det her land
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























