Saudi-Arabien

Efter mange måneders tøven har Saudi-Arabiens herskende kongehus sagt ja til, at USA kan bruge sin topmoderne flybase i kongedømmet under en krig i Irak. Saudi-Arabien har ikke offentliggjort aftalen. Men ifølge Washington Post har USA fået lov til at bruge Prins Sultan-basen 100 kilomter sydøst for den saudiske hovedstad, Riyadh til udsendelse af bombefly, når krigen først er i gang - »så længe det ikke offentliggøres«. Vil forøge olieproduktion Endelig har USA fået løfte om, at Saudi-Arabien er parat til at øge sin olieproduktion med 1,5 millioner tønder om dagen. Det kan blive aktuelt, hvis en krig standser Iraks olieproduktion, der i dag er henved to milllioner tønder dagligt. Forholdet mellem USA og Saudi Arabien har siden terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 været tiltagende anstrengt. Femten af de nitten flykaprere var dengang saudiarabere, og den amerikanske regering har mere end antydet, at den er bange for, at Saudi-Arabien har tilladt moralsk og økonomisk støtte til terrornetværket al-Qaeda. Hjemlig kritik Det saudiske kongehus har modsat stået over for en voksende hjemlig kritik af dets samarbejde med USA. Især religiøse kritikere anklager Kong Fahad og kongehuset for en amoralsk livsførelse og for at være i lommen på Amerika. Saudi-Arabien står over for en række svære valg. Sikkerhedspolitisk er kongehuset afhængigt af våbenimport fra især USA og Storbritannien. Men det har også i de sidste tyve år både formelt og i praksis været omfattet af en amerikansk sikkerhedsgaranti. Under den seneste golfkrig 1990-91 udstationerede USA firehundredetusinde soldater i kongedømmet, hvorfra de blev sendt ind i krigen, der befriede Kuwait. Ingen personskatter Alligevel har den amerikanske tilstedeværelse i Saudi-Arabien ikke været folkeligt populær. Derfor har USA måttet flytte sin vigtige luftbase, der tidligere lå ved storbyen Dharan ud af sigte til det ørkenområde, hvor Prins Sultan-basen i dag ligger. Men saudisk tøven over for at lade USA bruge basen frit, har sidste år fået USA til at begynde opretelsen af et lige så topmoderne kommandocenter i nabostaten Qatar. Økonomisk er Saudi-Arabien ikke så velstående som en række af sine mindre naboer. Kongehuset har ifølge den Internationale Valutafond ikke sørget for andre vigtige indtægter end olie. Det er langt bagefter med at gennemføre en planlagt liberalisering. Og det tøver med - som anbefalet af Valufonden - at indføre personskatter. Opfordrer arabisk verden til reformer Politisk har den saudiarabiske kronfølger, Prins Abdallah, vakt opsigt ved at anbefale den arabiske verden at genemføre reformer, der også vil sikre større folkelig indflydelse. I starten af februar mødtes han personligt med 120 saudiarabiske intellektuelle, der har krævet demokratiske valg til den saudiske »rådgivende forsamling«, politisk ligestilling af kvinder m.m. Det efterlyses af USA, mens kongehusets religiøse opposition advarer mod både vestliggørelse og verdsliggørelse af Den Arabiske Halvø. USA tvivler på stabilitet I amerikanske prognoser for det kommende årtis stabilitet i den strategisk vigtige Golfregion, sættes klare spørgsmålstegn ud for Saudi-Arabien. Det vurderes som et problem i Vesten. Men det ses formentlig som et endnu større problem i det saudiske kongehus, der har brug for USA. En beslutning om at hjælpe Bushregeringen mod Saddam Husseins Irak kan umiddelbart forsikre kongehuset udadtil. Men det kan samtidig på længere sigt svække kongehuset over for indenlandsk kritik.