11 for retten i forbindelse med SAS-ulykke i Milano

Lyt til artiklen

De 11 italienske lufthavns- og flyveledere, der er tiltalt i forbindelse med flykatastrofen i Milano, hvor et lille Cessna-fly stødte ind i et SAS-fly, skal for retten i juni. 118 blev dræbt ved den værste ulykke i SAS historie. Dommeren forklarede i dag, at de 11 personer er tiltalt for uagtsomt manddrab, og selve retssagen er sat til at begynde 4. juni. Sikker på frifindelse En tidligere direktør for flyvelederne, Sandro Gualano, er blandt de tiltalte, og han føler sig sikker på at gå fri. »Det var ventet, at beskyldningerne blev så hårde på grund af ulykkens omfang. Men jeg er sikker på, at jeg kan bevise min uskyld«, siger Gualano til Reuters. Havde fået starttilladelse Ulykken skete, da en lille forretningsjet af typen Cessna med fire om bord i tæt tåge kørte forkert på vej til start og ud foran det startende SAS-fly med 104 passagerer og 6 besætningsmedlemmer. SAS-flyet havde fået starttilladelse, og netop som det havde sluppet startbanen kl. 8.10, ramte landingsstellet det lille fly, der var kørt ud på startbanen. Linate-lufthavnen er efter ulykken blevet udsat for massiv kritik, og de italienske flyveledere er blevet anklaget for alvorlig skødeløshed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her