Irak bebuder, at landet fredag vil sende en rapport om afskaffelsen af beholdningerne af nervegas til FN-våbeninspektørernes chef, Hans Blix. En anden rapport om destruktionen af lagre af miltbrandbakterier vil følge i løbet af få dage, siger en diplomatisk kilde i Bagdad til det britiske nyhedsbureau Reuters. Talsmand har intet hørt Blix har bedt irakerne dokumentere påstande om, at landet har destrueret beholdningerne af miltbrandbakterier og nervegas efter golfkrigen i 1991. Hiro Ueki, talsmand for inspektørerne i Bagdad, har torsdag eftermiddag ikke hørt om, at en rapport om nervegas skulle være på vej. Har ikke kunnet efterspore destruktion FN har hidtil ikke kunnet efterspore de mængder af nervegas og miltbrandbakterier, som Irak hævder at have destrueret. Den anonyme diplomat-kilde siger, at irakerne tidligere har hævdet, at de har forlagt dokumentationen for destruktionen og har bedt inspektørerne om at beregne mængderne ud fra prøver taget fra de forurenede steder, hvor tilintetgørelsen af emnerne angiveligt fandt sted. Har bedt om interview med videnskabsfolk og vidner Inspektørerne har modsat bedt om dokumenter, der kan støtte påstandene, ligesom de har ønsket at interviewe videnskabsfolk og medarbejdere eller vidner til destruktionen. Ifølge den diplomatiske kilde i Irak er en af videnskabsfolkene torsdag blevet interviewet af inspektørerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























