En krig mod Irak vil underminere den internationale koalition mod terrorisme og være en hjælp for de, der ønsker sammenstød mellem verdens religioner og kulturer, siger den franske præsident Jacques Chirac mandag aften. Chirac siger, at en krig vil øge spændingerne mellem jøder og muslimer i Frankrig. Frankrig vil nedlægge veto mod en krig i FN's Sikkerhedsråd. 'Bedre kår for terrorister »Krig kan kun føre til, at terrorismen får bedre kår«, siger den franske præsident. Jacques Chirac siger, at Frankrig har taget skridt henimod et større antiterrorberedskab i landet, og at indenrigsministeriet i weekenden har udpeget mere end 2.000 jødiske og muslimske bygninger, der skal beskyttes i forbindelse med sociale uroligheder.
Chirac: Irakkrig vil ødelægge antiterror-koalition
Lyt til artiklen