Et passagerfly fra Air Algerie med 104 mennesker om bord styrtede ned i dag ved Tamanrasset i det sydlige Algeriet. En overlevede, men er hårdt kvæstet. Styrtet skete efter starten fra Tamanrasset i Saharaørkenen, skriver nyhedsbureauet APS. Det algeriske fly af typen Boeing 737-200 styrtede ned kort efter at have lettet fra lufthavnen. Flyet var på vej til hovedstaden Algier, som ligger 1.300 kilometer væk. Tamanrasset ligger ved foden af Hoggar-bjergene i Sahara. Syv ud af de 97 dræbte passagerer var franskmænd. Derudover var der seks besætningsmedlemmer blandt de omkomne. Ingen kender endnu den eksakte årsag til ulykken, men indenrigsminister Noureddine Zerhouni siger ifølge Reuters, at der pludselig var gået ild i den ene motor. Flyselskabet Air Algerie indstillede alle sine flyvninger til Paris i to år efter at et fly fra Air France blev kapret af militante muslimer i sommeren 1995.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























