Skarp hollandsk kritik af Foghs EU-plan

Lyt til artiklen

Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) vision for et nyt EU er både udemokratisk og i modstrid med de mindre EU-landes interesser. Sådan lyder den barske kritik fra den officielle hollandske repræsentant ved EU-konventet, Geijs de Vries. Geijs de Vries' kritik faldt i dag under et møde på Christiansborg. de Vries er tidligere leder af den liberale gruppe i EU-parlamentet, som det danske parti Venstre indgår i. Fogh ønsker præsident for to til fem år Anders Fogh Rasmussen har netop været i blandt andet Slovakiet for at "sælge" sin idé om, at der fremover vælges en ny formand, også kaldet præsident, for Det Europæiske Råd i en periode på to til fem år. Ud over præsidenten ønsker Fogh, at de nationale statsledere og ministre fortsætter med halvårlige formandskabsperioder og får titel af viceformand for Det Europæiske Råd. »Ikke i små landes interesse« Men idéen om en ny præsident, som først blev lanceret af Tyskland og Frankrig, er i modstrid med de små landes interesser, mener Geijs de Vries. Holland frygter, at en ny præsident for rådet vil blive ignoreret af eksempelvis USA's præsident, George W. Bush.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her