USA og Storbritannien reviderede fredag deres forslag til en ny FN-resolution. I udkastet sættes en tidsfrist til omkring 16. eller 17. marts, hvorefter Irak trues med krig. Ifølge kilder i FN's hovedkvarter er det de to landes plan at forsøge at få resolutionen sendt til afstemning så hurtigt som muligt blandt de 15 medlemslande i Sikkerhedsrådet, skriver Ritzau. Straw: Mere pres på Saddam Den britiske udenrigsminister, Jack Straw bekræftede fredag oplysningerne om, at USA, Storbritannien og Spanien i en ny FN-resolution vil give Irak frist til at imødekomme FN's krav om afvæbning til den 17. marts. »Det er kun muligt at drage en fornuftig konklusion: Vi bliver nødt til at øge presset på Saddam Hussein«, sagde Jack Straw til Sikkerhedsrådet, skriver BBC. I det seneste udkast konkluderes det, at Irak vil have undladt at lade sig afvæbne, medmindre landet har demonstreret "fuldstændig, betingelsesløs, omgående og aktivt samarbejde i forbindelse med landets nedrustningsforpligtelser". Irak afkræves desuden »oplysninger om destruktionen« af masseødelæggelsesvåben. Blix: Mere tid til inspektører Udmeldingen fra USA og Storbritannien kommer efter at våbeninspektørernes chef Hans Blix bad om mere tid til at genneføre inspektionerne i Irak. »Det vil ikke tage år, heller ikke uger men måneder«, sagde Hans Blix, da han i dag fremlagde sin rapport for FNs Sikkerhedsråd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























