Fransk-russisk veto mod ny resolution

Ivanov, Villepin og Fischer holder pressekonference i Paris. - Foto: AP
Ivanov, Villepin og Fischer holder pressekonference i Paris. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Frankrig, Rusland og Tyskland og vil ikke lade en resolution, som godkender anvendelse af militær magt mod Irak, blive vedtaget i FNs Sikkerhedsråd, og det antydes, at de to førstnævnte lande vil nedlægge et veto, hvis en sådan resolution fremlægges i Sikkerhedsrådet. Det kom frem efter et møde mellem de tre landes udenrigsministre i Paris onsdag. Frankrig og Rusland kan som permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet nedlægge veto. USA har aktivt lagt pres på Sikkerhedsrådets medlemmer for at få dem til at stemme for den ny FN-resolution, som USA og Storbritannien vil fremlægge for at sikre FN's opbakning til en krig mod Irak. Amerikanske regeringsembedsmænd lader forstå, at USA allerede tidligt i næste uge vil presse for at få en afstemning i rådet om det amerikansk-britisk-spanske resolutionsforslag. Våbeninspektørerne skal have mere tid I en fælleserklæring fra udenrigsministrene fra Frankrig, Rusland og Tyskland hedder det, at FNs våbeninspektører skal have mere tid til at lede efter Iraks påståede masseødelæggelsesvåben. Bush presser stadig på trods afvisning Præsident George W. Bush sagde onsdag, at han fortsat tror på, at USA vil få vedtaget en ny Irak-resolution i FNs Sikkerhedsråd, der skal bane vej for krig. »Vi fortsætter. Vi presser på«, sagde Det Hvide Hus´ talsmand, Ari Fleischer. USA kan gå i krig alligevel Den amerikanske viceudenrigsminister med ansvar for våbenkontrol, Stephen Rademaker, mindede onsdag i Moskva om, at USA udmærket kan gå i krig uden en ny FN-resolution. Resolution 1441 fra november i fjor, hvori der advares om alvorlige konsekvenser ved manglende irakisk samarbejde om at eliminere påståede masseødelæggelsesvåben, er tilstrækkelig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her