USA er træt af Blix

Den amerikanske regering har ikke længere den store tiltro til, at lederen af FN-våbeninspektørerne nogensinde vil træffe en beslutning for eller imod krig. Lige fra begyndelsen var høgene i den amerikanske regering imod, at svenskeren Hans Blix skulle være leder af FN's våbeninspektører i Irak. De var overbevist om, at Blix aldrig ville være i stand til at træffe en krystalklar beslutning, når det gælder Irak og føler sig bekræftet i deres fordomme. USA er godt frustreret over Blix, fordi han afbalancerer det positive med det negative, når han aflægger rapport om våbeninspektørernes arbejde. Ved hver eneste rapport blander han kritik, som er brændstof for amerikanerne, med udtalelser om fremskridt, som europæerne kan bruge som bevis på, at inspektionerne fungerer. Ikke den rette mand Vicepræsident Dick Cheney og forsvarsminister Donald Rumsfeld havde advaret om, at Blix ikke var den rette mand til jobbet. De henviste til hans tid som leder af Det Internationale Atomenergiagentur før den første Golfkrig i 1991. Dengang formåede Blix ikke at finde bevis på Iraks atomvåbenprogram. Forleden udtalte en ledende amerikansk embedsmand til avisen New York Times, at Blix forsøger at gøre alle glade frem for at præsentere kendsgerningerne: »Blix er en meget behagelig mand, som ikke ønsker at rejse hjem til Sverige og være skyld i en krig. Det forhindrer ham i at gøre, hvad han skal«. Amerikanerne siger nu, at det havde været bedre, hvis Blix havde oprettet et kontor i Bagdad og bedt irakerne om at fremvise deres masseødelæggelsesvåben. Hvis de ikke gjorde det, så skulle han blot være taget hjem. Ingen ny ammunition Washington har heller ikke den store forventning til, at Blix vil give amerikanerne ny ammunition, når han i morgen endnu engang præsenterer en rapport for FN's Sikkerhedsråd. De er overbevist om, at han vil pege på det positive i, at Irak er begyndt at ødelægge sine al- Samoud 2-missiler. Ifølge den britiske avis Guardian vil Blix dog give udtryk for sin frustration over, at Bagdad hele tiden skal udsættes for pres, før irakerne skrider til handling.