Video viser rumfærges sidste minutter indefra

Lyt til artiklen

En video optaget om bord på rumfærgen »Columbia« er netop blevet offentliggjort og vist for de pårørende til de syv astronauter, der mistede livet, da rumfærgen eksploderede kort før den planlagte landing den 1. februar. Videoen blev fundet i det østlige Texas fem dage efter ulykken, og er siden da blevet studeret nøje af eksperter, som håber at finde en forklaring på rumfærgens eksplosion. Den 13 minutter lange video viser fem af de syv astronauter forberede sig på landing og er optaget mindre end en halv time inden »Columbia«'s planlagte landing. Forreste del af rumfærge varm På videoen kan man se astronauterne tale om landingen, tage billeder af hinanden og ikke mindst diskuttere, hvorfor den forreste del af rumfærgen pludselig er blevet varmere. Det er fortsat uvist, hvad der forårsagde eksplosionen på rumfærgen. En del af rumfærgens ene vinge faldt af under affyringen, og en række eksperter mener, at netop den vragdel kan have afgørende betydning. Torsdag blev det offentliggjort, at en række ingeniører hos NASA via e-mail havde advaret om risikoen for at »Discovery« kunne eksplodere. Ingeniørernes advarsler nåede aldrig frem til de ansvarshavende. NASA mistede kontakt til »Columbia« 11 minutter før den planlagte landing.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her