Saddam Hussein må gå af som Iraks præsident og forlade landet sammen med en stribe af sine topfolk. Det er den eneste måde at undgå en krig på. Så klart lød et forslag fra De Forenede Arabiske Emirater lørdag på et arabisk topmøde i den egyptiske badeby Sharm El-Sheikh. Nye udviklinger i krisen Forslaget, det første af sin art fra et arabisk land, kom samtidig med nye udviklinger både i Irak og de andre arabiske lande. Irak begyndte ødelæggelsen af de missiler, som FN har erklæret ulovlige, og våbeninspektørernes chef Hans Blix kaldte det »et vigtigt stykke reel nedrustning«. Og i Yemen, Egypten og Bahrain fandt de hidtil største antikrigsdemonstrationer sted med flere hundrede tusinde mennesker på gaderne. Emiraternes forslag går ud på at løse krisen ved at fjerne dens hovedperson. Saddam Hussein og hans topfolk vil ifølge udspillet få to uger til at rømme Irak mod internationale garantier for, at de ikke vil blive retsforfulgt. Overraskende forslag At det overhovedet blev fremført, kom som lidt af en overraskelse i en region, hvor de færreste ledere er folkevalgte. Her er ikke tradition for at bede hinanden skrubbe af for befolkningens og fredens bedste - det kunne jo smitte. Den palæstinensiske minister Nabil Shaath sagde f.eks., at »det vil være meget forstyrrende for den arabiske proces«, hvis topmødet begyndte at tage beslutninger om landes ledere. Stor splittelse - men ingen ønsker om krig Topmødet i Den Arabiske Liga, fællesorganisationen for 21 lande samt de palæstinensiske selvstyreområder, bærer præg af stor uenighed. Langt de fleste af landene ønsker ikke en krig - dertil er der alt for stor risiko for militær, økonomisk eller social uro i deres hjemlande. Men splittelsen er stor. I den ene ende af skalaen ligger Kuwait, der gerne én gang for alle ser en afslutning på Saddam Hussein-æraen i nabolandet, der besatte dem i 1990. I den anden ende ligger bl.a. Syrien, der ønsker et direkte forbud mod at hjælpe amerikanerne med en krig. Frygter folkelig vrede Lande som Saudi-Arabien og Egypten er fanget i midten; de er allierede med USA, men risikerer stor folkelig vrede. I dagene op til topmødet blev det understreget, hvor meget gemytterne er i kog. Kæmpe demonstration i Yemen Lørdag fandt en af de hidtil største antikrigsdemonstrationer i Mellemøsten sted i Yemen. Mere end 300.000 mennesker var ifølge Reuters på gaden i hovedstaden, Sanaa. Demonstration i Bahrain I den lille østat Bahrain, der huser USA's vigtigste flådebase i Mellemøsten, var over 4.000 på gaden fredag. Og i Egypten samledes over 130.000 mennesker torsdag ved Kairos stadion. »Det er en besked til Den Arabiske Liga. Det udtrykker den egyptiske vrede mod den amerikanske politik«, sagde Moustafa Bakry, talsmand for arrangørerne af demonstrationen i Kairo.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























