Khalid Sheikh Mohammed, som er en af FBI's ti mest eftersøgte i verden, er blevet udleveret til amerikanerne. Khalid Sheihk Mohammed blev sammen to andre lørdag arresteret af pakistanske sikkerhedsagenter, der stormede et hus i byen Rawalpindi. Bragt til hemmeligt sted Kort efter blev han overdraget til amerikansk varetægt og bragt til et hemmeligt sted, oplyser en højtstående regeringskilde i Pakistans hovedstad Islamabad. Amerikanske embedsmænd betegner tilfangetagelsen af Khalid Sheikh Mohammed som den hidtil vigtigste i den globale krig mod terror. Washington vurderer Mohammed som en af al-Qaeda-lederen Osama bin Ladens 'nærmeste og vigtigste løjtnanter'. En af hovedmændene bag 11. september I juni sidste år udpegede USA Mohammed som en af hovedplanlæggerne bag terrorangrebet mod New York og Washington i 2001. Mohammed blev i 1996 sigtet for sin angivelige rolle i en plan om at sprænge et amerikansk passagerfly i luften over Filippinerne. Han er født i Kuwait og er i familie med Ramzi Ahmed Yousef, som sidder fængslet på livstid for sin andel i et bombeangreb på World Trade Center i 1993.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























