Det er et politisk vigtigt signal, at det lykkedes at få anholdt en af terrornetværket al-Qaedas topfolk i Pakistan, siger ekspert i Mellemøsten og international terrorisme Lars Erslev Andersen til Ritzau. Khalid Sheikh Mohammed, der blev anholdt tidligt lørdag i den pakistanske by Rawalpindi, regnes af USA som en af de fem vigtigste folk i al-Qaedas netværk. Har haft problemer med at fremvise resultater Erslev Andersen siger, at det har været USA's problem, at man halvandet år efter angrebet på Afghanistan ikke har været i stand til at sikre et gennembrud i kampen mod al-Qaeda. Et regimeskifte i Afghanistan var det ene af målene, men det andet militære mål var at få fat på folkene bag al-Qaeda, siger Erslev Andersen. Nytte til kampen mod terror Og på den baggrund er anholdelsen af Khalid Sheikh Mohammed 'en fjer i hatten', og det kan vise sig at være nyttigt i kampen mod terror. Det er uvist, om Khalid Sheikh Mohammed vil blive overført til USA, eller om han vil blive ført til en af USA's militære lejre i regionen. 'Gode til at få meget at vide under afhøringerne' Men der er rimelig grund til at tro, at USA vil kunne få stor gavn af afhøringerne. »Erfaringsmæssigt får de meget at vide ved disse afhøringer«, siger Erslev Andersen og tilføjer, at det er sandsynligt, at de vil få 'mere viden om, hvor de (al-Qaedas topfolk) er, og hvor de opererer'. Grænseområde interessant i antiterrorkrig Anholdelsen bekræfter ifølge Erslev Andersen endnu engang, at det er grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan, der er interessant i kampen mod terror.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























