Irak overvejer stadig om det vil skrotte sine al Samoud 2 missiler, som FN kræver. Det siger Saddam Husseins øverste videnskabelige rådgiver, der dermed modsiger sin præsident. Saddam sagde nemlig i aftes det modsatte til amerikansk tv. »Det er stadig under overvejelse«, sagde general Amer al-Saadi i dag. Så sent som i går lod han forstå, at Irak vil acceptere kravet med en udtalelse om, at Bagdad må have en pragmatisk indgang til emnet. Saddam afviser skrotning I aftes sagde Iraks præsident, Saddam Hussein, ellers, at han ikke vil skrotte al-Samoud 2 missiler, der ifølge våbeninspektørerne har en længere rækkevidde, end FN tillader. »Vi har ikke missiler, der rækker længere end den foreskrevne rækkevidde«, sagde Saddam i interviewet, der blev sendt på den amerikanske tv-station CBS. UNMOVIC fortsætter Imens fortsætter våbeninspektørerne (UNMOVIC) deres mission. I dag blev mindst 13 lokaliteter i Irak undersøgt, herunder fem, der har med missiler at gøre. Eksperter har haft travlt med at føre lister over al Samoud missiler og dertilhørende dele.
Irak overvejer stadig at skrotte missiler
Lyt til artiklen