Udenrigsministeriet advarer mod rejser til Israel

Lyt til artiklen

Udenrigsministeriet fraråder nu danskere at rejse til Israel, Vestbredden og Gaza. Der fremgår af en ny rejsevejledning, der også opfordrer danskere, som allerede befinder sig i Israel til at »følge udviklingen i regionen nøje og i lyset heraf overveje nødvendigheden af deres fortsatte ophold«. Danskere, der befinder sig på Vestbredden og i Gaza opfordres til at rejse ud. »Der er risiko for indskrænkninger af bevægelsesfriheden inden for samt til og fra de palæstinensiske områder. Det tilrådes nøje at følge udviklingen i regionen«, hedder det i Udenrigsministeriets rejsevejledning. Den danske ambassade i Tel Aviv og det kongelige repræsentationskontor i Ramallah er i fuld gang med at registrere de danske, der måtte ønske det. Ingen af de danske kontorer ønskede i går at kommentere baggrunden den nye rejsevejledning. 25 danskere i Gaza Der menes at være omkring 25 danskere i Gaza og på Vestbredden, hvor af de fleste er midlertidige besøgende af forskellig art, heriblandt de såkaldte fredsvagter. Ambassaden i Tel Aviv regner med at der er ca 200 danske på midlertidige ophold i Israel, mens omkring 500 danske har ladet sig registrere på listen over fastboende. Den nye danske rejsevejledning kommer efter at USA allerede for et par uger siden udsendte en lignende advarsel til amerikanske statsborgere. Storbritannien, Canada har og de fleste andre EU-lande er lige ved at gøre det samme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her