Blix: Inspektioner giver begrænsede resultater

Lyt til artiklen

Chefen for FNs våbeninspektører, Hans Blix, betegner ifølge den britiske tv-station BBC Iraks bestræbelser på at nedruste som »meget begrænsede«. Det fremgår af en kopi af Blix næste rapport til FNs Sikkerhedsråd, som BBC angiveligt er kommet i besiddelse af. I rapporten påpeger Blix, at Bagdad kunne have gjort sig 'større umage' med at lokalisere forbudte masseødelæggelsesvåben, oplyser BBC. »Resultatet med hensyn til afvæbning er indtil videre meget begrænset«, fremgår det ifølge BBC af rapporten. Mangler destruktion af missiler Ifølge Blix rapport har FNs våbeninspektører desuden »svært ved at forstå«, hvorfor de skridt, som Saddam Husseins regime nu har taget, ikke »kunne være sat i værk på et tidligere tidspunkt«. Blix peger også på, at Bagdad ikke er begyndt at destruere al-Samoud II missilerne, der har en længere rækkevidde end FN tillader. Irakiske myndigheder har dog tilkendegivet at missilerne vil blive destrueret inden lørdag. BBC afslørede ikke, hvor og hvordan tv-stationen er kommet i besiddelse af rapporten, der efter planen skal præsenteres for FNs Sikkerhedsråd på lørdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her