USA vil i begyndelsen af næste uge fremlægge et forslag til en ny FN-resolution, hvori det konstateres, at Irak ikke overholder sine forpligtelser om at afskaffe sine masseødelæggelsesvåben. Efter et møde med Spaniens ministerpræsident José Maria Aznar, i Crawford i Texas i dag sagde Bush, at den nye resolution i 'klare og simple vendinger' vil gøre det tydeligt, at Irak bryder FN-resolution 1441. »Det er Sikkerhedsrådets chance for at vise sin relevans, og jeg tror, Sikkerhedsrådet vil vise sin relevans, for Saddam Hussein har ikke ladet sig afvæbne«, sagde Bush. Tidligere har regeringen i Washington fastholdt, at FN-resolution 1441 indeholder de nødvendige formuleringer, der giver mandat til at angribe Irak. Bush: Tiden er kort I det nye, amerikanske resolutionsudkast vil det blive konstateret, at Irak ikke har opfyldt FN's krav om at skaffe sig af med sine masseødelæggelsesvåben. Bush afviste direkte, at USA er parat til at vente to måneder på enighed i Sikkerhedsrådet. »Tiden er kort«, meddelte han. Lobbyarbejde på vej i FN-råd Spørgsmålet er så, hvordan indstillingen er hos de øvrige medlemmer af Sikkerhedsrådet. Især de fem permanente medlemmer, der er udstyret med retten til at nedlægge veto og dermed blokere for en resolution. Storbritannien har til nu stået last og brast med USA. Men Frankrig, Kina og Rusland har hidtil været mere stemt for at lade våbeninspektørerne fortsætte deres arbejde i Irak. Spanien og Tyskland sidder i øjeblikket i Sikkerhedsrådet, men står på hver sin side. Spanien bakker op om den atlantiske, britisk-amerikanske linje, mens Tyskland og Frankrig har meldt samlet ud. Præsident Bush ventes i de kommende dage at kontakte medlemmerne af Sikkerhedsrådet for at reklamere for det amerikanske udkast. Den spanske ministerpræsident ankom til Texas direkte fra et møde med Mexicos præsident, Vicente Fox. USA's sydlige nabo sidder i øjeblikket i FN-organet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve ... »Four-zero?«, spørger Paula med hævede øjenbryn.
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00



























