Frankrig er imod en ny FN-resolution om Irak. Det siger landets udenrigsminister Dominique de Villepin. I et interview, som den franske avis Le Figaro har offentliggjort i dag, siger Villepin, at FN's våbeninspektører stadig har brug for tid til arbejdet med at lede efter masseødelæggelsesvåben i Irak. »Inspektørerne bekræfter, at der er fremskridt. Det er derfor, at vi - i denne kontekst - er imod en ny resolution som præsidenten sagde«, siger ministeren. De Villepin siger dog også, at Irak er forpligtet til at leve op til de internationale krav og ødelægge de missiler, der har en større rækkevidde end tilladt. Amerikansk udkast og fransk memo Den amerikanske præsident Bush meddelte lørdag, at amerikanerne er ved at forberede et udkast til en ny resolution. Det ventes præsenteret i FN's Sikkerhedsråd først på næste uge. Frankrig er ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters ved at forberede et 'memorandum' til FN, som vil opregne specifikke mål, der kan tjene som referencepunkter for den irakiske leder i forhold til at rette ind efter FN's krav om at ødelægge sine påståede masseødelæggelsesvåben. Dokumentet skal dog ikke betragtes som et udkast til en resolution, siger en kilde til Reuters. Frankrig sidder som permanent medlem i FN's Sikkerhedsråd og har således mulighed for at forhindre en resolutions gennemførelse ved at nedlægge veto. Om landet er parat til det, er dog ikke sikkert. Syrien imod ny resolution Syrien, der i øjeblikket sidder på en af de roterende pladser i FN-organet, meddelte tidligere i dag, at landet har afvist en henvendelse fra den amerikanske udenrigsminister. Colin Powell ringede i dag til sin syriske kollega for at forhøre sig om, hvorvidt syrerne ville støtte en ny resolution med mandat for at føre krig mod Irak. »En sådan resolution vil - uanset hvor afbalanceret den er - kunne udnyttes at dem, der opfordrer til krig, både i og udenfor USA«, erklærede det syriske udenrigsministerium. Syrien blev dog heller ikke på forhånd regnet som en støtte af USA's forslag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























