Britiske og amerikanske efterretningstjenester overvåger i øjeblikket tre mystiske fragtskibe, som er under mistanke for at sejle med irakiske masseødelæggelsesvåben. Ifølge The Independent har skibene sejlet rundt på verdenshavene siden FN's våbeninspektører begyndte deres jagt på kemiske og bakteriologiske våben i Irak i november. Skibene, der sejler under tre forskellige flag, har opretholdt ulovlig radiotavshed og nægtet at oplyse indholdet i lasten, selvom det er i strid med de internationale søfartsregler. Frygter katastrofe Avisen skriver, at den amerikanske flåde indtil videre har afholdt sig fra at inspicere skibene af frygt for de ville blive sænket med en deraf følgende miljøkatastrofe. Fundet af irakiske masseødelæggelsesvåben på de tre fragtskibe ville ellers kunne betragtes som de endegyldige beviser på, at Saddam Hussein har leget kispus med det internationale samfund, og dermed starte en amerikansk ledet invasion af Irak. En kilde i shippingbranchen siger til avisen, at Irak meget vel kan have både kemiske, bakteriologiske og atom-våben ombord på skibene. »Skibene har sejlet rundt i mindre og mindre cirkler cirkler, uden at opretholde radiokontakt«, siger kilden til The Independent. Låg på sagen Ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters har det britiske forsvarsministerium lagt låg på sagen. Vi drøfter ikke efterretningsmæssige oplysninger med offentligheden, siger en talskvinde for ministeriet til Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























