På fem år er antallet af kvindelige snus-brugere i Sverige fordoblet, viser en ny undersøgelse, som Swedish Match har fået foretaget. I dag er der 190.000 svenske kvinder, som nyder at lægge den lille sorte klat snustobak under overlæben. »Men det er ikke ufarligt. For eksemple skal gravide kvinder passe på, da nikotinen har ligeså skadelige virkninger som cigaretter«, siger Paul Nordgren på Folkhälsoinstitutet. I fjor steg forbruget af snus med syv procent, og kvinderne stod for den mest markante stigning. Er 36 år og veluddannet Den typiske kvindelige snusbruger er 36 år, hun bor i en storby, hun har et kreativt arbejde og hun er mere veluddannet end mandlige snusbrugere, viser undersøgelsen. Mange rygere går over til snus, og det forklarer en del af stigningen, siger Mikael Arnebert, pressechef på Swedish Match til Aftonbladet. Men det skyldes også, at kvinderne bevæger sig mere og mere ind på mændenes domæne, og det gælder også snus. Tidligere var snus et arbejderklassefænomen, men nu ser man ligeså ofte en pakke snus ligge fremme på bestyrelsesbordet, tilføjer pressechefen. Ikke for børn En ny svensk-amerikansk undersøgelse viser, at gravide skal holde sig fra snus. Det kan betyde lavere fødselsvægt og fordoble risikoen for for tidlig fødsel. Desuden kan dvære årsag til spædbarnsdød, siger Paul Nordgren fra Folkhälsoinstitutet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























