Bjergbestigere leder efter ofre for iransk flystyrt

Redningshold diskuterer situationen nær det sted i det sydøstlige Iran, hvor flyet styrtede ned onsdag aften. - Foto: AP
Redningshold diskuterer situationen nær det sted i det sydøstlige Iran, hvor flyet styrtede ned onsdag aften. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De iranske myndigheder har udkommanderet erfarne bjergbestigere til at gennemsøge det område, hvor 302 iranske elitesoldater inklusive 18 besætningsmedlemmer onsdag aften mistede livet, da deres fly forulykkede - formentlig på grund af dårligt vejr. Det russiskbyggede fly med soldater fra den iranske revolutionære hær om bord kolliderede med en bjergside. Stærke vindstød Myndighederne har endnu ikke lanceret nogen officiel årsag til styrtet. Flyets pilot klagede over kraftige vindstød i minutterne inden, kontakten til flyet gik tabt. Bjergbestigerne er sammen med Røde Kors-arbejdere blevet sendt til Siraj-bjergene nær byen Kerman omkring 1.000 km sydøst for hovedstaden Teheran for at lede efter soldaternes lig. Ingen om bord overlevede styrtet. Håber at finde ofrene torsdag Det statslige nyhedsbureau IRNA oplyser torsdag morgen, at redningsholdene har fundet adskillige lig i løbet af natten. »Vi håber på, at det her til morgen (torsdag) vil blive klart vejr, så vi med hjælp af helikoptere og redningsholdene hurtigere vil kunne finde og identificere ofrene«, siger den lokale guvernør Ali Karimi til IRNA. Flere højtstående militærfolk om bord En regeringskilde siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at der var flere højtstående militærfolk om bord på flyet. Myndighederne har ikke villet kommentere, hvorfor der var så mange gardister om bord på flyet, og hvad deres opgave var. Flyet - et russisk bygget Ilyushin - tog af sted fra byen Zahedan nær grænsen til Pakistan. Den værste flyulykkke i landets historie Ulykken er den værste i Irans luftfartshistorie, og dødstallet er også et af de største nogensinde i forbindelse med et flystyrt. I fjor døde alle 119 mennesker om bord på et Iran Air Tours-fly ved Khorramabad. I 1988, blev et Iran Air A-300 Airbus skudt ned over Golfen af det amerikanske krigsskib Vincennes, som fejlagtigt troede det var et kampfly i angreb. Alle 290 om bord blev dræbt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her