En vingespids på halvanden meter er stort set alt, hvad redningsfolk har fundet, efter at samtlige 302 personer om bord på et iransk militærfly døde, da det onsdag eftermiddag lokal tid styrtede ned i det sydlige Iran. De omkomne var 284 soldater fra Irans elitestyrker, Den Revolutionære Garde, mens de resterende udgjorde flyets besætning. Hårdt vejr har formentlig været årsagen til, at det russisk-byggede militærfly eksploderede mod et bjerg i det, der betegnes som Irans værste flykatastrofe. Det russiskbyggede fly med soldater fra den iranske revolutionære hær om bord kolliderede med en bjergside. Redningsarbejdere har gennem hele torsdagen trodset det dårlige vejr, men har endnu kun fundet få vragdele efter flyet, der med redningsfolkenes ord blev "pulveriseret" med stor kraft mod bjerget. Og der var endnu færre spor efter passagererne om bord på flyvet. Også redningshelikoptere havde på grund af den kraftige vind og tætte tåge vanskeligt ved at eftersøge området. Flere højtstående militærfolk om bord En regeringskilde siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at der var flere højtstående militærfolk om bord på flyet. Myndighederne har ikke villet kommentere, hvorfor der var så mange gardister om bord på flyet, og hvad deres opgave var. De døde soldater kom alle fra en grænseprovins omkring Zahedan, der er berygtet for en heftig narkotikatrafik fra nabolandet Afghanistan. Den iranske regering har erklæret tre sørgedage i Kerman.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























