Belgien blokerer for løsning i NATO

Belgien bragte sig søndag ind i det internationale politiske rampelys, da NATO efter to dages pause gjorde et nyt forsøg på at bryde fire ugers dødvande om alliancens støtte til Tyrkiet forud for en eventuel krig i Irak. Sammen med Tyskland og Frankrig har den belgiske regering pure afvist at lade NATOs militære planlæggere gå i gang med at udarbejde militære beredskabsplaner til fordel for Tyrkiet, der er naboland til Irak, skriver Ritzau. Tyrkiet bad formelt NATO om støtten mandag, men det kritiske trekløver mener, at NATOs involvering i krisen om Irak på nuværende tidspunkt vil undergrave FNs forsøg på at sikre en fredelig afvæbning af det irakiske diktatur under Saddam Hussein. Ændringsforslag Forud for søndagens møde i NATOs hovedkvarter i Bruxelles havde både Tyskland og Frankrig imidlertid antydet, at de måske kunne gå med til at hæve deres blokade af en aftale om Tyrkiet, men søndag satte den belgiske regering hælene dybt i jorden med en række krav om ændringsforslag til aftalen om bistand til Tyrkiet. Og de belgiske krav skabte tilsyneladende så store vanskeligheder for de 19 NATO-lande, at forhandlingerne trak ud time efter time. Midt på eftermiddagen erklærede Belgiens udenrigsminister, Louis Michel, at Belgien ikke ville give sig, hvis det ikke fik opfyldt kravene. Tre belgiske krav Belgierne ønskede blandt andet, at det skulle fremgå tydeligt af aftalen om bistand til Tyrkiet, at der kun var tale om defensiv støtte fra NATO, og at NATO ikke ville engagere sig aktivt i en Irak-krig. Den belgiske regering krævede også, at det skulle fremhæves i aftalen, at støtten til Tyrkiet fuldt ud skulle respektere principperne i FNs charter. »Hvis vi ikke kan få de tre krav med, så har vi et problem, og vi vil ikke støtte en støtte til Tyrkiet«, siger den belgiske udenrigsminister, Louis Michel ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.