FN bekræftede i dag, at et U2-spionfly for første gang har fløjet over Irak, og at udestående spørgsmål vedrørende spiontogterne nu er 'løst'. »Jeg kan bekræfte flyvningen, og hvis flyvningen fandt sted, betyder det, at forholdet er bragt i orden«, sagde talsmanden for FN's våbeninspektører i Irak, Hiro Ueki, til det franske nyhedsbureau AFP. Øget vilje til samarbejde Godkendelsen af spionfly er et af flere krav til den irakiske ledelse, som er blevet bedt om at vise øget vilje til samarbejde om våbeninspektionerne, hvis den vil undgå at blive udsat for alvorlige konsekvenser fra det internationale samfund. Regeringen i Bagdad har tidligere stillet sig tøvende over for at godkende U2-flyenes operationer over Irak med henvisning til, at det ikke er muligt at garantere flyenes sikkerhed, så længe amerikanske og britiske militærfly patruljerer de såkaldte 'flyforbudszoner' i den nordlige og sydlige del af landet.
FN bekræfter spionfly over Irak
Lyt til artiklen