Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell fastholder, at det nye lydbåd, der angiveligt er indtalt af Osama bin Laden, er bevis for, at der eksisterer en forbindelse mellem det irakiske styre og terrornetværket al-Qaeda. Bush-regeringen siger, at båndet formentlig er ægte, og at båndets budskab indvarsler 'en spirende terror-alliance' (mellem Irak og al-Qaeda). 'Forbundet af fælles had' Talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, Richard Boucher, siger, at båndoptagelsen viser, at Irak og al-Qaeda er 'forbundet af et fælles had' mod USA. Al-Qaeda-lederen truer på båndet alle i den arabiske verden undtagen Saddam Hussein, pointerer Boucher. Blair-talsmand: Hvorfor skulle det ikke være ægte En talsmand for den britiske premierminister Tony Blair siger, at der ikke er nogen grund til at antage, at båndet ikke er ægte bin Laden. »Det (båndet) viser, at han (bin Laden) er klar til at gøre fælles sag med Irak - ud fra opfattelsen af, at min fjendes fjende er min ven«, siger talsmanden. Ingen direkte omtale af terrorforbindelse Iagttagere påpeger overfor BBC Online, at der nok opfordres til angreb på USA, men at båndet ikke udtaler støtte til styret i Bagdad. Nærmest tværtimod. Den båndede besked, der er af ringe lydkvalitet, opfordrer bla. til selvmordsangreb mod USA og Israel og kalder alverdens muslimer til forsvar af det irakiske folk i tilfælde af krig. Men det rummer ingen direkte omtale af en forbindelse mellem terrornetværket og Irak. Bush-regeringen overser nuancer Nok opfordrer stemmen til, at alle muslimer skal støtte og forsvare det irakiske folk, men ikke Saddam Hussein, der beskrives som en 'frafalden'. Men den nuance har Bush-regeringen enten ikke opfattet eller foretrukket at ignorere. Andre kilder har også udtrykt forbehold overfor det for USA gunstige tidspunkt, båndet udsendes - netop som spændingerne mellem USA og Europa i Irakkrisen er på sit højeste. Irak afviser Irak afviser den amerikanske fortolkning af båndets budskab og siger, at den amerikanske præsident Bush tilsyneladende vil gøre hvad som helst for at finde en undskyldning for at indlede en krig mod landet. Det var den arabiske satellit-tvstation al-Jazeera, der tirsdag aften udsendte erklæringen fra bin Laden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























