Dele af terminal 2 i Londons kæmpestore Heathrow-lufthavn blev i dag klokken 12.20 evakueret, mens politiet undersøgte en mistænkelig pakke, oplyser politiet. Terminalen blev genåbnet halvanden time senere. Pakken viste sig at være glemt bagage. I de seneste fire dage har lufthavnen været under skarp bevogtning på baggrund af frygt for mulige terroraktioner. Fire anholdt i går Fire personer afhøres i dag af antiterrorpoliti i Storbritannien, efter at de i går blev anholdt i Langley, tæt på Heathrow-lufthavnen, vest for London. Ligeledes i går fandt britisk politi i Gatwick-lufthavnen syd for den britiske hovedstad en sprængklar håndgranat i bagagen hos en 37-årig venezuelaner, der ankom på et British Airways fly fra Colombia. Venezuelaner anholdt med håndgranat Mens venezuelaneren blev anholdt, blev den nordlige terminal i lufthavnen evakueret, og alle afgående fly blev aflyst af hensyn til sikkerheden. Tidligere i går anholdt britisk politi to mænd i nærheden af Heathrow-lufthavnen, vest for London, oplyste politiet. De to mænd blev anholdt i London-forstaden Hounslow øst for Heathrow. Ifølge politiet skete anholdelsen af "sikkerhedsmæssige" årsager.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























