Israel tilbyder trinvis våbenhvile

Lyt til artiklen

Israels ministerpræsident Ariel Sharon mødtes i onsdags i dyb hemmelighed med formanden for det palæstinensiske parlament Ahmed Korei, bedre kendt som Abu Ala. Det er hverken første eller sidste gang, de to mødes, bekræftede israelske og palæstinensiske kilder. Sharon skal have tilbudt Abu Ala en trinvis våbenhvile fulgt af en trinvis israelsk tilbagetrækning fra de palæstinensiske byer på Vestbredden, der siden 1994 har været under palæstinensisk selvstyre, men som i løbet af de sidste to års intifada er blevet genindtaget i kortere eller længere perioder af israelsk militær. Til gengæld skulle det palæstinensiske selvstyre overtage kontrollen med områder, Israel rømmer, og forhindre, at terrorangreb udgår derfra. Mødet mellem Sharon og Abu Ala, hvor også USA's ambassadør i Israel var til stede, fulgte ifølge Israels Kanal 2 efter en række telefonsamtaler mellem de to i løbet af det sidste år. Fortsat nej til Arafat Kort før det israelske valg 28. januar mødtes Sharon tilsyneladende også med Arafats nummer to, Abu Mazen. Der skal også have været et møde med den palæstinensiske indenrigsminister. Derimod afviser Sharon fortsat politiske forhandlinger med Yassir Arafat. Han skelner mellem forhandlinger om sikkerhedssamarbejde og forhandlinger om en egentlig fredsløsning. I Israel spekuleres der over, hvorvidt Sharons tilnærmelser til det palæstinensiske selvstyre er et indirekte signal til Arbejderpartiet, som Sharon brændende ønsker at se træde ind i en samlingsregering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her