Pave Johannes Paul II skal være yderst velkommen til at tage på en fredsrejse til Bagdad, oplyser den irakiske ambassadør A. Amir Alanbri. I følge ham vil Iraks vicepremierminister Tareq Aziz formelt invitere paven ved et møde på fredag. »Jeg tror, at et besøg fra paven vil være en stor velsignelse for det irakiske folk og for fred over hele verden«, siger A. Amir Alanbari til Reuters. Udmeldingen kommer efter, at paven under den ugentlige velsignelse opfordrede verden til at forene sig i en bøn mod krig i Irak. Samtidig bekendgjorde den aldrende pave, at Vatikanet vil sende en udsending til Bagdad på en personlig fredsmission.
Irak byder Paven velkommen
Lyt til artiklen