Den internationale frygt for, at Iran skal udvikle sig til en atommagt, vokser. Iran meddelte i dag, at den islamiske republik er begyndt at etablere en fabrik, der skal producere beriget uran. »De første skridt er taget, og meget omfattende forskning er allerede påbegyndt. Men der er lang vej endnu, før denne fabrik kommer i gang med en produktion«, siger Gholamreza Aqazadah, der er leder af Irans Atomenergi Organisation. Udtalelsen kommer efter, at Irans præsident, Mohammad Khatami, søndag indrømmede, at Iran udvinder uran til brug for landets atomprogram. Men han bedyrede samtidig, at dette program udelukkende er til civilt brug. Kun til elektricitet USA har beskyldt Iran for at have et atomprogram med den skjulte hensigt at udvikle atomvåben. Men Iran insisterer på, at det kun har planer om at producere elektricitet og siger, at inspektører fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er velkomne til at undersøge sagen. Aqazadah sagde, at en fabrik, der skal producere beriget uran, vil blive bygget i Kashan i det centrale Iran. Brændslet vil komme fra Isfahan, hvor en Uran Oparbejdnings Fabrik (UCF) snart vil stå færdig. UCF-fabrikken i Isfahan er blevet bygget uden hjælp udefra efter, at en oprindelig plan om at opføre den med kinesisk hjælp mislykkedes, tilføjede lederen af det iranske atomprogram i en udtalelse, der blev vist på iransk tv. Præsident Khatami sagde søndag, at Iran har fundet og udvundet uran i en mine nær byen Yazd. Ingen beskyttelsesforanstaltninger »Vi har været klar over, at den mine findes, og Irans planer om at udnytte den«, sagde IAEA-talskvinde Melissa Fleming Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Hun tilføjede, at en højtstående IAEA-inspektør besøgte minen i 1992. »Vi har ingen beskyttelsesforanstaltninger imod naturlige forekomster af uran. Disse foranstaltninger håndhæves kun, når der er tale om særligt beriget uran«, sagde hun. IAEA s direktør Mohamed ElBaradei vil under et besøg i Iran 25. og 26. februar bede Iran om at underskrive en tillægsprotokol til den ikke-spredningsaftale, som Iran allerede har tilsluttet sig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen




























