Al-Jazeera udsender bin Laden-erklæring senere i dag

Lyt til artiklen

Den arabiske tv-station al-Jazeera siger tirsdag aften ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters, at stationen senere tirsdag vil udsende en erklæring på et lydbånd, der angiveligt er indtalt af den eftersøgte terrorist Osama bin Laden. Tidligere tirsdag aften benægtede satellittv-stationens chefredaktør, at man var i besiddelse af et sådant bånd. Opfordrer til solidaritet med og forsvar af Irak Al-Jazeera har senere korrigeret sig selv og siger, at erklæringen 'opfordrer muslimer til at vise solidaritet og til at forsvare det irakiske folk'. »Vi har en erklæring, og vi vil udsende den senere i aften (tirsdag). Den har et budskab«, siger redaktør Saeed al-Shouly til det britiske nyhedsbureau Reuters. Powell: Bånd bevis for terrorforbindelse Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell siger, at USA har en udskrift af båndet, og at erklæringen angiveligt understøtter de amerikanske påstande om en sammenhæng mellem den globale terrorisme og Irak. Powell siger, at bin Laden i erklæringen henvender sig til Iraks folk og taler om deres kamp og også om, 'hvordan han (bin Laden) arbejder sammen med Irak'. Powell: Nye alliancer i terrorverdenen Hensigten med Powells udtalelser er klar. Powell forsøger at overbevise det internationale samfund om, at det ikke rækker blot at inddæmme Irak og sende flere våbeninspektører og i det hele taget mere FN til landet. »Sammenhængen mellem terrorisme og stater, der er i færd med at udvikle masseødelæggelsesvåben, kan ikke længere ignoreres. Som præsidenten har sagt, har 9/11 (11. september-angrebene) ændret tingene«, siger Powell.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her