Borgmesteren i den sydtyske storby München, Christian Ude, åbnede den årlige sikkerhedskonference i byen med at advare mod krig i Mellemøsten. »Et stort flertal af den tyske befolkning er bekymret for, at en krig som vil betyde bombning af byer, ikke vil bringe frihed og demokrati til det undertrykte irakiske folk, men kun yderligere lidelser«, sagde Ude i sin velkomsttale, der ikke blev overværet af konferencens hovedtaler, USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld. Ude udtrykte frygt for, at et militært angreb på Irak vil give påskud til terrorangreb. »Vi er bekymret for, at et angreb kan sætte ild til hele Mellemøsten«, sagde Münchens borgmester videre. 40 ministre med Omkring 40 udenrigs- og forsvarsministre deltager i weekendens arrangement, herunder ministre fra blandt andet USA, Rusland, Tyskland, Frankrig, Kina, Indien og Iran. EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, og NATO-chefen, George Robertson, deltager ligeledes i konferencen i München. Fra Danmark deltager forsvarsminister Svend Aage Jensby (V). Rumsfeld har langet ud Den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, har gentagne gange understreget, at Tyskland ikke vil støtte et angreb på Irak, heller ikke selv om FN's sikkerhedsråd giver sit mandat. Dette har fået USA's regering til at komme med voldsomme verbale udfald mod Tyskland. Især forsvarsminister Rumsfeld har skruet bissen på over for den tyske ledelse, blandt andet ved at rubricere Tyskland som det 'gamle Europa'. I samme kategori har Donald Rumsfeld placeret et andet vaklende EU-medlem, nemlig Frankrig. De tyske myndigheder venter, at op mod 20.000 personer vil deltage i antikrigsdemonstrationer i München under weekendens konference.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























