Lederen af FN's våbeninspektioner Hans Blix opfordrer amerikanerne til at komme med håndgribelige beviser for, at Irak er i besiddelse af atomare, biologiske eller kemiske masseødelæggelsesvåben. I et interview i den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung beder Blix om nøjagtige adresser på steder, inspektørerne kan undersøge. USA's udenrigsminister Colin Powell har lovet i denne uge at fremlægge konkrete beviser, blandt andet i form af fotos og lydoptagelser, for at Irak skjuler våben og har forbindelser til terrorgrupper som Osama bin Ladens al-Qaeda. Blix tæt på at miste håbet »Hvis Irak ikke selv beslutter sig for at samarbejde med våbeninspekørerne, så har jeg ikke noget håb om, at denne afvæbning kan ske med fredelige midler«, siger Hans Blix i interviewet. Han tilføjer, at det vil vare mindst et par måneder at afslutte arbejdet. Irak: USA fremstiller beviser Den irakiske general, som er ansvarlig for samarbejdet med våbeninspektørerne, siger ifølge Reuters, at han er overbevist om, at amerikanerne vil fabrikere beviser om, at Irak har 'forbudte våben'. General Hossam Mohammed Amin siger til BBC, at han er overbevist om, at Powell vil paradere 'falske satellit- og luftfotos', når han taler til FN's Sikkerhedsråd på onsdag. Medier hjælper til Det er på forhånd oplyst, at Powells beviser vil være fældende. Denne uges udgave af magasinet Newsweek skriver, at udskrift af aflytninger vil afsløre, hvordan irakiske embedsmænd taler sammen for at aftale at skjule ting for FNs våbeninspektører, og hvordan de efterfølgende praler af, hvor godt det gik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























