Afrikanske kvinder holder konference mod omskæring

Lyt til artiklen

Prominente afrikanske kvinder og internationale organisationer indleder i dag en tre-dages konference i den etiopiske hovedstad Addis Ababa, der skal ses som en manifestation mod den udbredte praksis med at omskære kvinders kønsorganer. Konferencen, som får deltagelse af afrikanske førstedamer, vil udråbe torsdag til en international dag for ingen tolerance over for omskæring, oplyser Den Interafrikanske Komité vedrørende Traditionelle Metoder (IAC), som arrangerer konferencen. Op mod 140 millioner piger og kvinder har været udsat for at få deres kønsorganer omskåret, viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. To millioner i risikozone hvert år Hvert eneste år risikerer to millioner piger at blive omskåret. Indgrebet består i at fjerne dele af de ydre kønsorganer fjernet samt i visse tilfælde at sy skeden delvist sammen. Denne praksis er særlig udbredt i Afrika, hvor den foregår i 28 lande. Næsten alle kvinder i lande som Somalia, Djibouti og Sudan er berørt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her