Ny cola til muslimer lanceret i Storbritannien

Lyt til artiklen

Nye colaer pibler frem. I kølvandet på Mecca-Cola og Zam Zam Cola er nu også Qibla Cola dukket op i Storbritannien som endnu et muslimsk alternativ til det amerikanske Coca-Cola. »Muslimer stiller i stigende grad spørgsmålstegn ved den rolle, som store multinationale virksomheder spiller i samfundet. De spørger sig selv, om de undertryktes penge bør gå til undertrykkernes lommer«, siger den nye britiske colas bagmand, Zahida Parveen, i en pressemeddelelse. 10 procent af overskuddet fra hver solgt toliters flaske med Qibla vil blive sendt til den muslimske velgørenhedsorganisation Islamic Aid, som har speciale i projekter i nogle af verdens fattigste egne. Zam Zam efterfulgt af Mecca-Cola Tidligere er den iranske Zam Zam Cola blevet sendt på markedet. På fire måneder blev 10 millioner Zam Zam colaer solgt til blandt andre Saudi-Arabien., hvor salget af Coca-Cola er faldet i samme periode. Zam Zam Cola er opkaldt efter en hellig kilde uden for Mekka. Iranerne tog fat på den lokale colaproduktion efter den muslimske revolution i 1979 for at undgå colaer med amerikanske etiketter. Siden blev Mecca-Cola lanceret i Frankrig. Ifølge Zahida Parveen bliver den i dag drukket af muslimer verden over. Også en tiendedel af Mecca colaens pris går til velgørende formål, i dette tilfælde en palæstinensisk hjælpeorganisation for børn. Bagmanden, den tunesiskfødte forretningsmand Tawfiq Mathlouthi, har tidligere overfor den britiske avis The Times bebudet, at han i tilfælde af succes med colaen vil udvide sortimentet med muslimske burgere, tøj og cigaretter. Coca-Colas indtægter i Mellemøsten udgør to procent af koncernens omsætning på verdensplan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her