Chefen for FN's våbeninspektion i Irak, Hans BLix, erklærer sig parat til at møde den irakiske præsident, hvis han får mulighed for det. På mødet vil Blix opfordre Saddam Hussein til at samarbejde mere aktivt om inspektionerne. Hans Blix ønsker dog ikke at afsløre, om han og hans kollega, Mohamed Elbaradei fra det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) vil tage imod en indbydelse fra en Hussein-rådgiver om at komme til Bagdad først i februar. »Jeg tænker, at hvis irakerne foreslår det (et møde red.), vil vi bestemt møde ham«, meddelte Blix her til aften. Den svenske FN-chef siger, at han og hans IAEA-kollega i givet fald vil beskrive den farlige situation, der kan opstå på grund af den manglende vilje til samarbejde fra irakisk side.
Blix parat til at møde Hussein
Lyt til artiklen