Aktiekurserne på de europæiske børser faldt markant i formiddag. Klokken 16.30 dansk tid præsenterer FN's våbeninspektører deres første fulde rapport om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben. I London - Europas største aktiemarked - faldt det toneangivende aktieindeks med næsten fire procent. Samme tendens sås på børserne i Frankfurt og Paris, hvor nervøse aktiehandlere sendte kurserne ned med henholdsvis 2,5 og 2,2 procent. Også på Københavns Fondsbørs faldt aktiekurserne. Samme tendens i Østen De nye store kursfald i Europa kommer efter store aktiefald i New York fredag og i Fjernøsten i dag. »Stort set ingen ønsker at tage nogen risiko nu«, siger aktieanalytikeren Rolf Elgeti fra den tyske storbank Commerzbank. Han tilføjer, at aktiemarkedene vil fortsætte den svage udvikling, indtil der foreligger et mere præcist signal om begivenhederne i Mellemøsten.
Stort aktiefald før FN-rapport
Lyt til artiklen