Blix: Irak har ikke accepteret afvæbning

Lyt til artiklen

Chefen for FN's våbeninspektører, Hans Blix, har i sin afrapportering til Sikkerhedsrådet slået fast, selv om Irak har været nok så føjelige til at fremvise lokaliteter i landet, så har Irak ikke udleveret nok beviser om sine tidligere våbenprogrammer. Blix har mandag eftermiddag over for Sikkerhedsrådet ét for ét gennemgået hullerne i den irakiske 'selvangivelse' af landets våbenbeholdning. Men han siger samtidig, at hullerne i den irakiske deklaration ikke er ensbetydende med, at Irak gemmer forbudte våben. Har ikke accepteret afvæbning Han siger, at våbeninspektørerne 'ikke går ud fra, at der er forbudte våben i Irak. Men vi går heller ikke ud fra, at der ikke findes nogen (forbudte våben) i Irak', siger Blix. Men han understreger, at Irak ikke for alvor synes at have underkastet sig det internationale samfunds krav om afvæbning af landet. »Irak synes ikke at være nået frem til en ægte accept, heller ikke i dag, af den afvæbning, som landet er blevet stillet overfor«, siger Hans Blix i Sikkerhedsrådet. Ingen dokumentation for miltbrandlagre Irak har ikke besvaret væsentlige spørgsmål vedrørende landets våbenprogrammer, der er blevet sat betingelser op som modydelse for garanti for sikkerheden af overvågningsfly, ligesom Irak ikke har gjort rede for de lagre af miltbrandsporer, som landet hævder er blevet destrueret. »De lagre eksisterer måske stadig«, siger Blix. Ingen redegørelse for 6.500 kemiske bomber Den svenske chef for våbeninspektører siger desuden, at Irak mangler at gøre rede for 6.500 kemiske bomber. Bomberne er nævnt i et dokument, som inspektørerne fik udleveret i december. ElBaradei: Ingen beviser for A-våben Chefen for Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA), Mohamed ElBaradei, siger i sin afrapportering til Sikkerhedsrådet, at de seneste to måneders inspektioner ikke har afsløret noget som helst, der kan indikere, at Irak har forsøgt at genoplive sit atomvåben-program. Han tilføjer dog, at Irak stadig skal levere mere information om sit atomvåbenprogram, der var virksomt før Golfkrigen i 1991. »Hvis vi undgår uforudsete begivenheder, og hvis samarbejdet med irakerne er tilfredsstillende, kan vi i løbet af de næste par måneder være i stand til at levere tilstrækkelige beviser for, at Irak ikke har noget atomvåben-program.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her