Den israelske premierminister Ariel Sharons Likud parti har vundet det israelske valg og står til at skulle danne en koalitionsregering, der vil fortsætte den hårde linje overfor palæstinenserne. Da stemmerne var talt op, havde partiet 37 af parlamentets 120 pladser imod 19 i det gamle parlament, Knesset. Historisk dårligt valg for Arbejderpartiet Arbejderpartiet, der gik til valg på at indlede fredsforhandlinger med palæstinensernes leder, Yassir Arafat, mistede seks mandater og har nu blot 19 i Knesset og er dermed blevet straffet for sin langt mere forsonlige linje i det palæstinensiske spørgsmål. Inden valget havde Arbejderpartiet 25 pladser. Partiets formand Mitzna ringede efter valget til Ariel Sharon og lykønsket ham med sejren. Arbejderpartiets tidligere partner i fredsforhandlingerne, det venstreorienterede Meretz-parti, gik fire pladser ned fra 10 til seks. Kanonvalg for verdsligt parti Det verdslige parti Shinui stormede frem og blev det tredjestørste parti med 15 pladser, og det kan give partiet det afgørende lod, når magten skal fordeles. Lav valgdeltagelse Historisk mange af vælgerne, der for tredje gang siden 1999 blev kaldt til stemmeurnerne, blev hjemme. Blot 68,5 procent stemte, og det er den laveste deltagelse i et parlamentsvalg i Israel nogensinde. Normalt stemmer mellem 78 og 80 pct. af de stemmeberettigede ved de israelske valg. Stort sikkerhedsopbud Valget har fundet sted under et stort sikkerhedsopbud, hvor op mod 30.000 politibetjente og soldater er på gaden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager