Powell advarer mod "faneflugt"

Powell ved ankomsten til Schweiz lørdag. - Foto: AP
Powell ved ankomsten til Schweiz lørdag. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, advarede lørdag det internationale samfund mod at løbe fra ansvaret for at afvæbne Irak, blot fordi "det nu bliver alvor". Ved ankomsten til Davos i Schweiz til møde i Verdensøkonomisk Forum gentog Powell truslen mod at føre krig - også uden opbakning fra FNs Sikkerhedsråd. »Presset ligger på Irak«, sagde Powell. »Irak skal bøje sig, ellers vil det ske med magt«, sagde han. Regner med støtte - også uden FN-resolution USA regner med at opnå støtte fra mindst en halv snes lande, hvis man beslutter sig for at gå løs på Irak uden at have fået en klarmelding fra FN, sagde Colin Powell tidligere i dag. Powell ønskede ikke at komme nærmere ind på, hvilke lande der vil være tale om, men tilføjede, at han mente, at landene skulle tale for sig selv. Men vi vil ikke være alene, "det er helt sikkert", sagde Powell og tilføjede: »Jeg kan sådan lige ud af hukommelsen komme i tanke om 12 lande, men jeg tror, at der bliver flere«, sagde Powell til journalister i flyet på vej til Davos. Tyskland og Frankrig ikke med Blandt de 12 finder den amerikanske minister ikke Tyskland og Frankrig, som er modstandere af krig og varme fortalere for, at FN's våbeninspektører skal have mere tid til at gennemsøge Irak for masseødelæggelsesvåben. Frankrig har som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd truet med at nedlægge veto mod en resolution, der giver mandat til krig mod Irak. I et interview med den britiske avis Financial Times gik Colin Powell til modangreb på den voksende europæiske modstand mod en krig i Irak. »Jeg har endnu ikke hørt nogen af mine europæiske kolleger sige, hvornår de vil være tilfredse med våbeninspektørernes arbejde. I betragtning af Iraks modvilje mod at samarbejde, hvad er det så for viden vi vil have om to eller tre måneder«, spurgte Powell i interviewet. Samtidig med Powells udtalelser sagde anonyme amerikanske FN-diplomater dog, at USA måske går med til en måneds forlængelse. Det skulle give tid til, at eksempelvis Frankrig skifter mening og stemmer for en ny FN-resolution. Demonstrationer i Davos Hundreder af demonstranter var samlet og sikkerheden var høj omkring det økonomiske topmøde i Davos. Med malede ansigter og karnevalsagtige kostymer og udstyret med bannere gik demonstranterne fra banegården mog det ski resot, hvor mødet blev holdt. »Ingen handel med døde kroppe« og »Lad Irak i fred - stop Bushs krigere«, lød parolerne. Det er planen, at Powell søndag skal holde en "hovedtale" om amerikansk udenrigspolitik, mens Verdensøkonomisk Forum er samlet i Schweiz. Helikoptere svævede over konference-stedet, som var omkranset af sikkerhedspoliti og barrikader. Sikkerhedsforanstaltningerne vil koste den schweiziske stat omkring 10 millioner dollar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her