Storbritannien øger nu sine militære styrker i Golfen, både til lands til vands og i luften. Den britiske regering vil udstationere yderligere 26.000 landsoldater og 120 kampvogne i Golfen som forberedelse til en eventuel krig mod Irak, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters. Briterne har forvejen omkring 3000 kommandosoldater i området, og det britiske hangarskib Ark Royal er på vej til Golfen med 16 krigsskibe. Den britiske oprustning, der ifølge BBC, har overrasket flere eksperter, indeholder specialenheder til ørkenkrig og luftkrig. »Jeg vil godt understrege, at udstationeringen af styrker i denne størrelsesorden ikke er et almindeligt tiltag«, sagde den britiske forsvarsminister Geoff Hoon i det engelske parlament i dag. USA har i forvejen oprustet med 52.000 tropper i området, og har planer om at indsætte yderligere 60.000 mand. Krig er sidste udvej Den britiske udenrigsminister Jack Straw kommer ligeledes med nye advarsler til det irakiske styre. I følge BBC sagde han i dag i New York, at den britiske tålmodighed med præsident Saddam Hussein og det irakiske styre er næsten opbrugt. Han sagde samtidig, at krig er sidste udvej, men at det er nødvendigt at øge presset på Saddam med flere militære styrker i området. Geoff Hoon er helt på linje med sin udenrigsminister: »Vi vil gerne overbevise Saddam Hussein om en frivillig afvæbning, men det er indlysende, at det er umuligt at opnå uden at vise ham en åbenlys trussel. Det er ikke for sent for Saddam Hussein at opfylde FNs resolutioner. Lad os alle håbe, at vælger at gøre det.«
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























