Bevæbnede mænd med automatvåben skød og dræbte tirsdag en civil amerikaner og sårede en anden ved et baghold mod amerikanernes bil nær Camp Doha-basen nord for Kuwait by. Den amerikanske ambassade i Kuwait har fordømt angrebet og kalder det et terrorangreb. Ambassaden siger også, at den sårede amerikaners tilstand er kritisk, og at manden er ramt af adskillige skud. Underleverandør til forsvarsministeriet De to mænd kørte på motorvejen i nærheden af den amerikanske Camp Doha-base. Begge mænd arbejdede for et firma, som er underleverandør til den amerikanske hær, oplyser ambassaden. Havde gemt sig i buskads i vejsiden Ifølge kuwaitisk politi havde de bevæbnede mænd skjult sig i buskadser i vejsiden og åbnede ild mod amerikanernes bil, da den passerede. Mændene forsvandt efter angrebet i bil fra stedet. Skud fra Kalashnikov-rifler Ifølge det britiske nyhedsbureau var den ene side af bilen gennemhullet af mindst tyve skud. Politiet har fundet tomme ammunitionsæsker på stedet og mener, at bagholdet blev udført med en eller flere kalashnikov-rifler. Ifølge ambassaden skete angrebet kl. 9.15 (7.15 dansk tid). 15.000 soldater i Kuwait Der befinder sig over 15.000 soldater i Kuwait i forbindelse med opbygningen til en evt. amerikanskledet krig mod nabolandet Irak. To amerikanske soldater blev i november skudt og alvorligt såret af en kuwaitisk politimand på en motorvej syd for Kuwait by, og i oktober angreb to kuwaitere en deling amerikanske soldater på øvelse og dræbte én.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























