Australien sender tropper til Golfen

Lyt til artiklen

Selv om Australien endnu ikke har besluttet sig for at deltage i en eventuel krig mod Irak, sendte landet i dag et troppeskip til Golfen som et bidrag til den amerikansk-britiske troppeopbygning i området. Skibet har 350 mand ombord, og de skal afsted allerede inden Australien har besluttet sig for at deltage Det sker, for at soldaterne kan nå at vænne sig til det varme vejr i området. Begejstringen 'down under' er ellers absolut til at overse. Modstand blandt befolkningen En meningsmåling i sidste uge viste, at 62 procent af de adspurgte er imod at lade australiere deltage i en eventuel invasation af Irak. Bare seks procent finder ikke et FN-mandat nødvendigt for at gå i krig. En tredjedel vil ikke støtte krig mod Irak under nogen omstændigheder. Også den politiske opposition er imod at sende tropper. Landets premierminister John Howard siger, at det er nødvendigt at forberede sig, også selvom deltagelse ikke bliver aktuel. »Man kan altid sende tropperne hjem, hvis man beslutter ikke at deltage«, siger han ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her