Chirac: 27. januar er ikke sidste frist

Lyt til artiklen

Den franske præsident, Jacques Chirac, sagde fredag efter et møde med FN-våbeninspektørernes chef, Hans Blix, at inspektørerne skal have mere tid til at gøre deres arbejde færdigt. Den 27. januar skal Hans Blix aflægge rapport til FNs Sikkerhedsråd, men den dato må ikke betragtes som en endelig frist, sagde Chirac. »Inspektørerne har bedt om mere tid. Klogskab forpligter os til at reagere på deres anmodning og give dem den nødvendige tid, således at de kan aflevere seriøse konklusioner, som kan overbevise det internationale samfund«. Manglende tillid er problemet Hans Blix sagde på en pressekonference efter mødet, at tillid mellem FNs våbeninspektører og Irak stadig er et problem. Han er, trod irakernes forsikringer, overbevist om, at irakere ikke har skilt sig af med sine masseødelæggelsesvåben. Chirac krævede samtidig, at den irakiske ledelse viser større samarbejdsvilje. Han sagde, at der skal være "ubestridelige beviser på aktivt samarbejde". Han gentog dermed, hvad Blix forlangte, da han torsdag talte med EU-repræsentanter i Bruxelles. Chirac: Krig er lig med fiasko Den franske præsident, som ligeledes havde møde med direktøren i Det Internationale Atomenergiagentur, Mohamad ElBaradei, betegnede en eventuel krig mod Irak på grund af striden om landets formodede masseødelæggelsesvåben som den værst tænkelige løsning. »For Frankrig er krig altid en bekræftelse af fiasko og er altid den værste løsning og har menneskelige omkostninger, som det er svært at retfærdiggøre«, sagde Chirac.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her