Det indonesiske politi mener ikke, at terrorangrebet på Bali den 12. oktober i fjor var en selvmordsbombe. En af terroristerne anbragte en kraftig bombe i en bil, men det var et tilfælde, der gjorde, at han ikke nåede væk i tide, og derfor selv blev dræbt, siger efterforskerne ifølge nyhedsbureauet Reuters. Den afdøde bombemand, Iqbal, blev opholdt af en diskussion med en kvinde, og derfor nåede han ikke væk i tide. Bomben sprang for tidligt Lederen af efterforskningen, Zainuri Lubis, siger desuden, at bomben muligvis sprang for tidligt og derfor overraskede bombemanden. En af de øvrige anholdte har sagt, at han blev overrasket over, at de tre bomber sprang samtidig, selv om de var sat til at sprænge med minutters mellemrum. Bomben, som dræbte 193 mennesker, har ellers spredt frygt for, at terroristerne i Asien skulle have overtaget terrormetoder fra Mellemøsten, hvor selvmordsbomber ikke er noget sjældent syn. Mange af de anholdte siges at have forbindelser til den militante, muslimske gruppe Jemaah Islamiah. Tre danske kvinder blev dræbt under terrorangrebet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























