Tyrkisk-cypriotisk leder: FN-plan 'en forbrydelse'

Lyt til artiklen

Den tyrkisk-cypriotiske leder Rauf Dentash kalder fredag FN-planen til forening af det delte Cypern for 'en forbrydelse mod menneskeheden', fordi konsekvensen af planen er, at titusinder af øens beboere vil blive tvunget til at forlade deres nuværende hjem. Denktash er under stigende indenrigspolitisk og diplomatisk pres for inden udgangen af februar at underskrive FN-generalsekretær Kofi Annans skitse for et forenet Cypern. 'Kan ikke accepteres' Denktash siger, at skitsen er uacceptabel - særligt afsnittene om de territoriale indrømmelser. »Skitsen, med dens forslag, der vil flytte 50.000 personer, gøre dem arbejdsløse, nærmer sig en forbrydelse mod menneskeheden. Vi kan ikke acceptere den, vi kan ikke acceptere at gøre så mange menneske til flygtninge«, siger Denktash. FN-embedsmænd siger, at forhandlingsmulighederne i den fremlagte plan ikke er store. Forhandlinger genoptaget Denktash har i denne uge genoptaget forhandlingerne med den græsk-cypriotiske leder Glafcos Clerides, den internationalt anerkendte præsident på Cypern. Titusinder af tyrkiske cyprioter har været på gaden i demonstration for at presse Denktash til at underskrive FN-aftalen eller gå af. Omfattende forflytninger FN-skitsen indebærer, at den tyrkisk-cyprioterne skal aflevere landområder til græsk-cyprioterne. Gennemføres skitsen, vil det udløse en af de største forflytninger af folk i Europa siden krigene på Balkan. Mindst 100.000 cyprioter vil blive berørt. To delstater FN-planen opererer med to etniske 'delstater', der er forbundet med en central regering. De tyrkiske cyprioter, der i dag bebor 36 pct. af øen, vil skulle nøjes med 28,5 pct. fremover, og 49 landsbyer vil blive givet tilbage til græsk-cyprioterne. Omkring 200.000 personer lever i den nordlige tyrkisk-kontrollerede del af øen, der i alt tæller 750.000 beboere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her