Amerikanske og britiske fly bombede fredag aften to kommunikationsanlæg i det sydlige Irak, oplyser amerikansk militær. Flyangrebene var de seneste i en række af angreb, der har til formål at splitte det irakiske luftforsvar i den sydlige del af landet ad. 'Besvarede antiluftskyts' »Koalitionen udførte angrebet efter, at irakisk luftforsvar affyrede antiluftskyts og jord til luftmissiler mod koalitionsfly, der patruljerede i den sydlige flyveforbudszone«, hævder den amerikanske centralkommando i en meddelelse. Sidste gang amerikanske og britiske militærfly ramte irakiske mål var den 13. januar.
Amerikanske og britiske fly bomber mål i Irak
Lyt til artiklen